mandag den 29. september 2014

Vintage Paint fra JdL


Jeg er ikke altid så tålmodig, og kunne ikke vente til d. 6 okt. hvor Rikke fra Jeanne d'Arc Living kommer og holder workshop. Så i går måtte jeg prøve at male med det nye maling....


Det blev dette skab og gamle spejl..




Det er vist ikke så nemt at se på billederne. Men først har jeg malet det i en lidt mørk farve og derefter i en meget sart lyserød... Til sidst har det fået voks....
Synes det blev ret fint....

Sådan så det ud inden forvandlingen...

mandag den 22. september 2014

Workshop


Rikke fra Jeanne d'Arc Living kommer d. 6 oktober og holder workshop.

Hun kommer med gode råd og ideér til at male med Vintage paint - kalkmaling.
Jeg glæder mig rigtig meget, da jeg selv maler en del møbler.
Jeg plejer at male med oliemaling, da jeg synes det får en flot overflade - men det lugter også en del.
Kalkmaling er meget hurtig tør og lugtfri...

Så jeg er spændt - har du lyst til at høre mere, eller måske deltage - så se mere på min facebook side...

fredag den 19. september 2014

Jern stole og beton bord


Så kom de endelig - mine jern stole, som jeg har bestilt for længe side....
Nu kan man side og tage sig et spil tre på stribe.....


Tre på stribe bordet lavede vi først på sommeren....




Brikkerne er blomster og kager....  Det er blevet brugt flittigt i løbet af sommeren

onsdag den 17. september 2014

Rustne hjerter og brændte farver



De rustne hjerter står ude hele året . I foråret sammen med sarte gule blomster.
Men nu passer de perfekt til de gyldne og brændte farver...


Pletter i luften er fantastisk i krukker - bl.a. også fordi de overvintre
Græskarne er en selvfølge på denne årstid...


tirsdag den 16. september 2014

Stedmoderblomster



I foråret plantede jeg stedmoder blomster i mange af krukkerne. Men en enkelt krukke har jeg ikke nænnet at skifte ud...


Synes det er imponerende at have så flotte stedmoder  midt i september måned......
Er der nogle af jer, der også har stedmoder blomster der har overlevet den varme sommer ?

mandag den 15. september 2014

DIY blomst


I soveværelset har jeg dette servantesæt.... Det er nyt, men natkjolen er gammel. Jeg har den fra min farmor



Jeg har beklædt en metalbøjle (fra søstrene Grene) med hørstof.
Jeg har lavet en blomst i det samme stof sammen med brudeslør ( dyppet i kaffe, så det får lidt patina..)

Syet lidt blonde på samt lidt perler


lørdag den 13. september 2014

Opfrisk dine krukker...


 Hvor er det skønt at årstiderne har forskellige farver - så glædes vi over dem hver gang, og når ikke at blive træt af dem... Efteråret er jo unægtelig de brændte, gyldne og jordfarverne.
Selvom det også kan være sjovt at lege med andre farver...
Den grønne hænge plante er fra sidste år og kan overvintre. Nu er den frisket op med gylden crysantemum , lidt fedtpapir og græskar



Den brune - træ lanterne passer nu perfekt ...
God weekend

torsdag den 11. september 2014

Gamle sodavandsflasker og gevir


Egentlig har vi flest hvide møbler, men her til alle efterårsfarverne passe de brune møbler perfekt...
Jeg har nogle gamle gevir, som jeg har fundet i genbrug... Sammen med kastanjer, bær og græskar gør de sig godt...


Jeg har rigtig mange af de gamle sodavandsflasker - de er søde til mange opstillinger...





Her med et par gule pon-ponner  og frøstande fra grøftekanten.

onsdag den 10. september 2014

Blomster opsats


 Lidt fra weekendens hygge....


Roserne er købte, resten er fra haven....



tirsdag den 9. september 2014

Have figur


September er perfekt til at plante nye stauder... Specielt med alt det regn vi får nu..
Jeg har købt hvide høstanemoner.....
Jeg har kun de lyserøde. De er ret villige og breder hurtigt.... Håber de hvide gør det samme...
Er der nogle af jer, der kender til det ?


Jeg har plantet dem sammen med en stor jasmin... og denne søde lille have figur...
Den lille dreng har jeg fundet på dba. Han kan sættes til et springvand, men det kommer han ikke lige nu


Jeg har desværre ingen billeder af busken med blomster.. I sommers var den fuld af hvide duftende blomster....

mandag den 8. september 2014

DIY æske


Jeg har en gammel æske, der egentlig var på vej til genbrug, da den var frygtelig grim.
I stedet har den fået en "make over" ....


Jeg har malet den med kalkmaling fra Jeanne d'arc Living . Det er super nemt at male med og tørrer hurtigt...Jeg har efterfølgende givet den brun og hvid voks.

 

Sådan så den ud før....

søndag den 7. september 2014

lørdag den 6. september 2014

Solur og betonsokkel


Så har jeg fået støbt en sokkel til det solur jeg fik i sommerferien af en veninde.
Jeg fik ikke taget et billede inden manden havde taget det ud af "formen".
Men det er støbt i et stykke trapetzplade der er holdt sammen med gaffatape...


Man bliver altså grebet af det beton støberi....



tirsdag den 2. september 2014

Snerler - ukrudt eller ?


 Har du også snerler i haven ? Det har jeg og synes de er umulige at udrydde... De har mega lange rødder - og ja, jeg er absolut ikke venner med dem !!! Så er der vist ikke så meget mere at sige om dem....
Eller....


Nu har jeg taget den positive hat på - og brugt dem til noget sjovt i stedet....
En nem og hurtig dekoration....
Jeg har pillet bladene af og lavet en krans af dem. Lagt dem på et gammelt glas fad med vand, og stukket lidt roser, brombær og høstanemoner i. Lagt en ranke med perler og ranker fra hjerteranker.

 I midten er hurrican og er lys...
Det kan da ikke være nemmere....